Når børn bliver slået

Når børn bliver slået

Først blev der skældt ud. Rigtig meget endda. Og så blev armen trukket tilbage og ført mod siden af hovedet af barnet med et ordentligt dask, indtil det forstod, at det ikke måtte tage skoene af i supermarkedet.

Er udførelsen af lussinger til sine børn i Spanien hverdagskost, når ikke de opfører sig som ønsket? Det er stik imod min og danskernes opdragelse. Vold foregår desværre i nogle hjem, i alle samfundslag og lande. Men åbenlys vold vidner om, at personerne ser det som “okay” og altså ikke værende et problem. Jeg derimod er målløs. Det overgår min vildeste fantasi, at den slags sker i dag. Nok er spanierne til tider gammeldags og værner om gamle traditioner, vi andre enten har smidt på hylden eller fortsat er lidt oprørske omkring. Magtkampen mellem mænd og kvinder osv. Men at hæve hånden over for uskyldige børn for at få respekt, det vil altid resultere i det modsatte.

Naboens søn

Det lille barn, jeg beskriver i min indledning, er knap tre år og vores nabo. Han er som alle andre små børn. Sød og kvik, fræk og hysterisk. Men når han bliver lidt for fræk, er moren ikke bange for at svinge armen. Og så får han dask på siden af låret og på siden af hovedet. Man kan ikke opgøre den slags i kategorier. At slå er at slå. Sådan er det. Men på siden af hovedet?

Vi har yderligere et spansk vennepar, der har en datter lidt yngre end Estelle. Faktisk har det været dem, indtil for nyligt, som vi altid har identificeret os mest med her i Madrid. Vi bærer mange af de samme værdier, kvinden minder om mig og manden om Nicklas, og Estelle og deres lille pige er bedste veninder. Jeg har tidligere over for dem ytret min bekymring omkring det, at forældre slår børn i Spanien – da jeg efterhånden har set det en del gange på gaden – samt min bekymring for, om de mon slår børnene i institutionerne. Men hver gang er det blevet slået væk af et: “Nej, er du da tosset. Det er ulovligt i Spanien.”

Når det fine bliver ufint

For ikke ret lang tid siden var vi ude med venneparret. Estelle og pigen legede hunde og kravlede rundt nede på gulvet i restauranten. Jeg er en sart type, men arbejder også med at løsne lidt op og bare sige “så lad gå.” Det gjorde jeg her. Pigerne legede jo så fint, og hvordan forklarer man sit barn på to år, at hun ikke må lege hund her, men kun derhjemme og i vuggestuen? Selvfølgelig skal der være grænser for, hvor de kravler rundt, og grænsen er ikke den samme hos mig, som den er hos sidemanden. Det skulle vise sig at blive nok for det spanske forældrepar, det selvsamme par, som tidligere havde sagt, at slå var ulovligt. Den lille pige fik de samme slag eller måske nærmere dask som den lille nabodreng. Nogle på siden af låret og et på siden af hovedet.

Det værste ved det hele, ud over at barnet får nogle dask, er, at Estelle står og ser på det hver gang. Hun reagerede ved at løbe over til faren og slå ham på låret. Jeg er ikke psykolog, men må antage, at hun enten gør det, fordi hun ser ham gøre det og tror, det er ok, eller fordi han jo slog hendes veninde, så nu slår hun impulsivt igen. Jeg sagde prompte til Estelle på spansk, over for forældrene, at man ikke må slå.

Hvordan skal det tackles?

Nicklas og jeg har forsøgt at drøfte det fra ende til anden. Tolkes det at give dask på den måde ikke som at slå for spanierne? Er det for dem normalt? Noget man gør og har gjort i generationer? Det må det være siden, at de så hårdnakket kan påstå, at det ikke er normalt, faktisk ulovligt, at slå i Spanien, og så alligevel gør det “i en eller anden grad”. Jeg ved det ikke, og jeg ved heller ikke, hvornår man bryder ind og blander sig? Barnet stopper med at græde kort tid efter og er glad igen, hvilket forvirrer mig og vidner om, at det er en del af den spanske børneopdragelse. En ideologisk overbevisning jeg måske ikke må blande mig i som udlænding.

Det var mit første indlæg i år efter at have været fraværende på bloggen længe. Det var også noget af et hårdt indlæg at begynde med, men omvendt et vigtigt, som jeg havde brug for at dele med jer.

OBS! Indlægget er udelukkende bygget på egne observationer og gør sig selvfølgelig ikke gældende i alle spanske hjem.

Besitos,
Nanna