MOMSTERLIV: Da tiden skred

Vi er vilde med grøntsagsmos her på familien Lunnemann Vindes kontor i Madrid.

Estelle og jeg er ved at have fundet os en rytme, der dog kan svinge lidt. Og nu ved jeg godt, at jeg ikke skal glæde mig for længe. Der går vel ikke mere end et par uger, så er det vendt på hovedet igen.

Estelle er nu snart fem og en halv måned. Og tiden den flyver bare derudaf, mens forældrene kigger på hinanden sådan lidt: “Det var jo i går, vi stod med vores nyfødte datter i armene.” Imens tøjet hober sig op i vasketøjskurven (har virkelig ondt af jer, hvis børn der er begyndt til en sport), og så snart, jeg føler, at jeg er det mindste igennem den, topper faren lige med at lægge sit tøj i, som åbenbart har ligget rundt omkring i husets gemmesteder. Jeg rydder op, ellers kan jeg ikke koncentrere mig om at arbejde, men fem minutter efter ligner her Jerusalems Ødelæggelse igen. Stuen er det rene Tivoli. Estelle har invaderet det, og moren har spredt alverdens puder og tæpper ud, så den lille pige ikke slår sig, når hun bumler rundt, som hun jo gør. Jeg skal have et øje på hende hele tiden. Går jeg ud i køkkenet for at hente et glas vand, er hun på under 10 sekunder i den anden ende af stuen. Der er gang i den her på Calle de Sorolla i Madrid. Lad mig bare sige det sådan.

Det er blevet spændende at rulle ind under sofaen.

I går forsvandt dagen mellem fingrene på mig. Nicklas startede arbejde, og jeg havde glædet mig til at have fokus på min datter igen. Hele weekenden havde vi lavet indslag til TV 2 SPORT. Og det er IKKE nemt med en datter på fem måneder, der kræver opmærksomhed og ikke vil sove så længe eftermiddagslure længere. Hun vil op og være med. Det fik hun selvfølgelig også lov til, men hun brugte også meget tid på sit legetæppe eller i sin Stokke-stol med selvklæbende prinsessegøgl, som hun kunne daske til. Selvfølgelig sat fast med sugekop, som den lille stærke pige alligevel formår at rykke af og ned på gulvet. Købet havde jo et formål, kan man sige.

Åh, men min fredag så altså nogenlunde sådan her ud efter kun fire timers søvn grundet arbejde:

Vi stod op sammen med faren omkring klokken 8:00. Jeg har en rimelig dårlig tommelfinger, som skal opereres, så vi skal være oppe sammen med ham, så jeg kan lave mine fingerøvelser, så jeg igen kan holde min datter et par timer, inden den står på øvelser igen. Her får Estelle flaske. Enten mælk eller vælling. Herefter leger hun lidt i sin stol, mens moren tjekker mails og drikker kaff’. Dårlig kaff’. Selvom vi har en Moccamaster, så bliver det bare pulverkaffe, da jeg ikke har den samme tid. Så bliver Estelle lagt ned i Tivoli (på legetæpperne). Så leger vi lidt med de forskellige yndlingsdyr som Øffe, Inma og Den Svenske Elg, Elgen Eddie. Lidt efter lidt bliver hun træt, og til sidst ligger hun fladt på gulvet og sover. Jeg bærer hende ind i sin seng, og så tager hun et træk på en god time. Når hun vågner igen står den på mere mad, og så går vi en laaang tur på et par timer. Moren er stadig på slankekur, og det er ikke, fordi jeg har født. Den har jeg skam været på hele livet. 😉

Fra en af mine yndlingskvarterer Malasaña.

Jeg mødtes med min engelske veninde, Hannah, til endnu en kaffe i Chamartín. Estelle sad bare i sin klapvogn og observerede alle mennesker omkring os. En gang imellem vil hun bare have lidt Estelle-tid frem for altid at underholdes og sidde på skød. Det udnytter jeg, fordi jeg også mener, at det er vigtigt, at barnet kan underholde sig selv. Ellers bliver det eddermame nogle tunge år, vi går i møde. På vejen hjem fra kaffe-daten, ringede jeg til min gode veninde, Fie. Hendes datter, Clara, er nu 13 måneder, så det var sjovt lige at catche op og høre, hvordan det går hjemme hos dem i Svendborg.

Udsigten fra min gåtur. Plaza de Castilla.

Da vi kom hjem, fik Estelle grøntsagsmos, og så smuttede vi ned på apoteket for at købe lidt lir. Bl.a. mere mad, en sutteholder, lidt aktiveringslegetøj og et par plastikskeer. Ja, det er nogenlunde sådan, at mine shoppingture ser ud nu. Da vi kom tilbage, sov Estelle til middag et par timer. Imens så jeg Little Evil på Netflix. Nok en af de sjoveste film, jeg længe har set. Måske man helst skal have børn, for at synes, at den er sjov. Eller i hvert fald bonusbørn. Sidst på dagen lavede jeg mad, så det kunne være klar til, når Nicklas kom hjem ved 21-tiden. Jeg er træt af ikke at have det klar til, når han kommer hjem. Det bliver for sent først at lave mad klokken 21, og når man er træt og sulten, er det nemt bare lige at bestille indisk eller thai. Estelle fik lov til at se på, mens jeg gik totalt i grøntsagskrig. Jeg gør meget ud af at lave alting fra bunden. Så når vi fx skal have hummus eller salsa, så laver jeg det selv. Jeg magter ikke alle de e-numre. De smadrer mit humør.

Resten af aftenen var egentlig bare stille og rolig. Estelle faldt i søvn i sin bæresele, mens hende og Nicklas var ude og handle vand ind. Husk på vi køber otte liters dunke, da vi ikke drikker vandet fra hanen. Herefter kunne mor og far nyde aftensmaden på terrassen, mens Danmark bankede Polen 4-0.

Besitos,
Nanna

Skriv et svar