Vi vender hjem, Momster

Det er efterhånden lang tid siden, at jeg sidst har givet lyd fra mig på bloggen. Jeg ved faktisk ikke, hvad planen var med bloggen andet, end at jeg bare ville lade den stå, til jeg igen fik tid til at slå på tasterne. Meget er der sket siden sidst. Jeg er begyndt at arbejde igen, Estelle er startet i vuggestue, hun både går og snakker lidt og nærmer sig så småt de 14 måneder. Forleden fik jeg en besked på Instagram fra en pige, som spurgte ind til, hvor min blog blev af? At hun elskede den. Jeg havde aldrig troet, at der ligefrem var nogen, der elskede min blog. Selv syntes jeg, at den var begyndt at blive kedelig og ligegyldig. Men måske er det ligegyldige og det, der virker kedeligt for mig, ikke kedeligt og ligegyldigt for andre. Og måske kan det, jeg kalder hverdag, få smilet frem hos jer, hvilket jo kun er dejligt. Hvis ikke man kan identificere sig med min hverdag, kan man måske hente lidt inspiration eller bande over, hvor træls jeg er at høre på. I virkeligheden har man jo ingen idé om, hvordan man bliver taget imod af jer derude, der sidder og læser med.

Anyway.. I dag var endnu en dag med et lille twist, som man vidst godt kan kalde et kultur-twist. En af dem man møder, når man bor i et andet land omgivet af andre personligheder, normer og værdier. En af dem, der gav mig lyst til at slå et par gange på tastaturet og udgive denne lille sag:

Estelle og jeg i vuggestuens patio for en tre uger siden, da hun startede.

Hvad er egentlig forskellen på parfume, eau de toilette og så cologne? Mit umiddelbare gæt er, at parfumen er ren lir, dufter godt og koster mere. Eau toilette køber man aldrig, duften forsvinder og bliver et ligegyldigt pift i luften. Og så er der colognen. Colognen af alle. Den lugter værre end dem, der overprayede sig med Cool Water i 90’erne, mens de drak blå isbjørn i baren på Crazy Daisy. Og det er så colognen af alle, spanierne vælger til min datter. Det lyder jo sygt i sig selv. Hvem vælger overhovedet at give deres børn parfume på? Og hvem elsker ikke duften af baby? Spanierne, er svaret tydeligvis. I virkeligheden burde jeg slet ikke foretage nogen form for sammenligning. Alle tre er værst. Baby skal dufte af baby.

I dag er det anden gang, at jeg henter Estelle i vuggestuen med nyfriseret halvvådt hår efter sin eftermiddagslur. Ikke nok med at hun ligner et lille drengebarn med den frits, så stinker hun også af rengøringsmiddel med citronlugt. “Hvad er det, Estelle har i håret,” spørger jeg pædagogen lidt småfnisende. “Cologne” er svaret. Jeg kan slet ikke tage det seriøst, og de andre forældre kigger mærkeligt på mig. Endnu en af de der kulturelle fuck ups, hvor jeg bare må lade det stå til, fordi jeg udefra ligner et rumvæsen (læs her mit tidligere indlæg om babyparfumer i Spanien). Jeg må bare ud derfra, mens jeg forsøger at kysse mit barn hej uden nogen som helst velkendt duft af hende, som bare er kvalt i kunstig citronlugt. Stakkels barn. Jeg skynder mig hjem, så hun kan komme hjem i bad i sit neutrale sæbe, som alligevel efterlader håret med en snert af citron. Pokkers så kraftigt det er! Mon ikke jeg kan lokke Nicklas til at nævne det for dem, når han afleverer hende i morgen. Det håber jeg. Og så kan jeg forhåbentligt også sove nogenlunde trygt i nat uden at bekymre mig for alt det, mødre tilsyneladende bekymrer sig over.

Besitos,
Nanna

2 comments / Add your comment below

  1. Har også savnet dine skriv. Så bliv endelig ved ❤ fedt at kunne følge med i et liv i et andet land end Danmark 🙂

Skriv et svar