Mit job i Spaniens hovedstad

Hvad er der med de spaniere, hvorfor skal de snakke uafbrudt – kommer det fra en, der snakker en fandens masse – for ikke at nævne italienerne, som er endnu værre. Jeg kan for jävlan ikke koncentrere mig.

Der bliver fægtet med arme og ben, drukket cortados i lange baner, og der flyder med cigaretpakker og espressokopper på alle borde. Der bliver råbt og grint, og når italienerne ryger ud af ChL, sikkert også grædt. Velkommen til min arbejdsplads!

Ej, jeg vil faktisk ikke skrive kritisk om dette, for jeg elsker alligevel hurlumhejet på min spritnye arbejdsplads Idealista. Min første arbejdsdag var i går, og jeg var godt nok lidt skeptisk på vej ud ad døren derfra. Det var lidt af et kulturchok, selvom vi kommer alle steder fra, jamen så er det en spansk arbejdsplads og med ualmindeligt mange italienere med deres syngende spanske, hvori den italienske accent stryger sig igennem alle facetter, og jeg skal komme efter dig. Alt foregår på spansk. Selvom mit spanske er godt, og jeg står meget stærkt i sproget, så er det ikke nemt at gennemgå paragraffer, regler osv. med HR på spansk. Klart man får komplekser, når man ikke forstår meget af det, der bliver sagt. Men det ville jeg nok heller ikke på dansk. Jeg klamrede mig til min tro på, at jeg GODT kan. Men for filan. Jeg var altså lidt småbekymret for, om jeg ville kunne klare det, da jeg gik derfra. Især fordi jeg har det ansvar, jeg har.

Jeg arbejder for Idealista (Spaniens største boligsite), hvor jeg står for deres danske side ene og alene, som snart skal fungere for alle danskere, der lejer eller køber bolig i Spanien – sågar Erasmus-elever. Og så endda på dansk med alverdens guidlines og artikler om både Spanien, men også hvordan et køb fungerer her, hvad man skal tage hensyn til osv. Ja, der er rigeligt at tage fat på. I fremtiden skal jeg stå for deres danske blog, hvori jeg skal skrive om alt, der kan være interessant for jer at vide om Spanien. Jeg er hovedansvarlig og arbejder som journalist og oversætter. Det er sygt spændende og lige mig.

I dag har været en rigtig god anden dag. Min tyske kollega, som lærer mig op disse dage, er super flink, og så deler vi den samme humor, hvilket tydeligt er vigtigt for et godt arbejdsmiljø. Et miljø der er totalt forskelligt fra det danske.

Spanierne snakker højlydt og i munden på hinanden. Både om arbejde men mest om personlige ting og sager, eller bare hvor du får den bedste og billigste café. Italienerne er endnu værre. Jeg kan knap nok koncentrere mig, men omvendt giver det mig også en tryghed. Jeg har nemlig muligheden for at udtrykke mig passioneret, mens jeg fægter med mine legemsdele, ruller med tungen og for den sags skyld også øjnene på de rigtige tidspunkter. Jeg siger den velkendte, “smash”-lyd med munden, når man fortæller om noget mindre godt, den lyd man kender til, hvis man bor eller har boet i Spanien og taler sproget. Jeg er måske alligevel integreret og klar til en rigtig spansk arbejdsplads, og måske passer jeg lige nu mindre ind på en dansk under danske rammer. Hvem ved. Jeg vil i hvert fald ‘live for the moment’ og tage det som endnu en uddannelse. Det, en universitetsuddannelse aldrig vil kunne erstatte.

Besitos,
Nanna

1 comment / Add your comment below

  1. Hej Nanna. Dejligt at høre lidt fra Spanien. Du skal nok klare det hele, i er bare for seje alle 3. Dejligt at hilse på jer i det nordjyske.
    PS gik det godt med jeres opgaver/ projekter/ eksamensopgaver?
    Kh Dorthe Ravn

Skriv et svar