Jeg elsker at være rastløs

Jeg er i sagens natur nok lidt umoden. Jeg har nok altid været lidt bange for tanken om at blive voksen. Jeg har aldrig rigtig tænkt på det at få en mand og børn, villa, vovse og Volvo. Og nu har jeg pludselig to af delene. Mand og barn. Ingen Volvo, faktisk slet intet transportmiddel på fire hjul. Jeg har min racer og min skønne lejlighed i Madrid og en kunstig køter, Estelle leger med. Jeg er rastløs. Jeg er en drømmer. Jeg kan godt lide tanken om, at jeg ikke er låst fast. Vi har ikke købt, men lejer. Vi binder os kun til et barn, som vi heldigvis må have med i både fly, bil og på hoteller. Jeg er ikke tvunget til at finde en hundepension hver gang lysten til at rejse, byder sig. Friheden er skøn. I virkeligheden mister man jo ikke sin frihed ved at få børn. Man mister den, når man køber sin sjæl til en by og et sted. Her vil jeg så mine frø, vande dem og se dem gro. Jeg har besvær nok med at holde mine blomster fra at visne i sydens sol. Jeg kan godt lide tanken om, at jeg ikke aner, hvor jeg er om to år. Det kilder i maven, og minder mig om, at jeg lever. Jeg har ikke sat mig ned et sted og valgt, at her vil jeg leve og dø. Men jeg er her lige nu, fordi jeg lever madrilener-livet her i dette moment. Om jeg tøffer rundt i en alpehytte i Schweiz med min skigale mand om to år, det ved jeg ikke. Men tanken gør mig lykkelig. At jeg ved, hvis vi har lyst, så gør vi det, fordi vi har muligheden for det.

At jeg måske tøffer rundt i en alpehytte med en varm kop te og et par UGG om anklerne, mens ilden i pejsen slår gnister, skal dog ikke tages så bogstaveligt. Men pointen tror jeg, at jeg har gjort rimelig klar. Lige nu futter jeg rundt i Madrids gader med min lille lyshårede spanier i hånden. Og det er sgu i sig selv ret fedt.

Estelle og mor.

Måske har jeg et nyt projekt i ærmet, som jeg håber, kan lade sig at gøre. Det kræver dog et par korrespondancer og et løft i bureaukratiet et sted. Hvis min kæreste kan rejse jorden rundt og forfølge en fodbold, mon jeg så ikke også jeg kan? Heldigvis vil han gøre alt muligt for mig også. Og heldigvis er vi også lykkelige i det her liv, vi lever, lige nu.

Madrid er skøn i dag. Jeg har fået mig en markise, så vores lille hule på terrassen er endnu mere hyggelig på dens sommeraftener.

Besitos,
Nanna, Mamadrid

Skriv et svar